I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at undervise på Nasa Ames for den første gang i forbindelse med et uddannelsesprogram for ledere. Deltagerne havde en ret temmelig travl og handlingsmættet uge:
– Søndagsprogrammet blev skudt i gang med fokus på digital fremstilling, kunstig intelligens og øget menneskelig intelligens efterfulgt af en rundvisning på Museet for Computer Historie med Pascal Finette, Chipp Norcross og flere andre.
– Mandagsprogrammet fokuseresde på augmenteret, mixed og virtual reality, kunstig intelligens og robotter, samt et foredrag a Peter Diamandis, grundlægger og direktør for Singularity University, om strøm og konsekvenser af forandring. Lige efter frokost stod den på NASA rundvisning.
– Om tirsdagen var min yndlingstaler, Raymond McCauley på programmet med fokus på digital biologi og DNA-hacking. Af en eller anden grund, så lader det til at Raymond ofte er i Danmark, så hvis du bor i Danmark, som jeg gør, så burde der være gode chancer for at kunne deltage i et af hans foredrag.
– Om onsdagen lærte deltagerne mere om rummet, sundhed og etik – og om torsdagen delte jeg mine perspektiver på den stadigt voksende rolle, som kunstig intelligens spiller i læring og uddannelse. Programmet sluttede fredag med samtaler om disruption og transformativ ledelse.
Herunder kan du finde et kort over singularity’s bygning ved Nasa Ames, samt nogle billeder fra mine hidtidige rejser hertil.